Hvilke oplysninger indsamles og hvorfor?
På
www.viasat.dk ("Hjemmesiden") vil du altid blive informeret forud for
indsamlingen af personlige oplysninger om dig. Det er op til dig selv,
om du vil afgive personlige oplysninger. Køb af udstyr samt tegning af
abonnement og udnyttelse af tjenesterne på Hjemmesiden forudsætter dog,
at du afgiver visse personlige oplysninger. De personlige oplysninger,
som indsamles på Hjemmesiden, kan for eksempel omfatte dit navn, din
e-mailadresse, din privatadresse og lignende identifikationsoplysninger.
Vi
indsamler alene personligt identificerbare oplysninger for at kunne
gennemføre din bestilling eller levere en given tjeneste til dig,
tilmelde dig ønskede faciliteter, til brug for interne
markedsundersøgelser og statistik, og for at kunne fremsende
nyhedsbreve og andre oplysninger vedrørende vores tjenester og vores
virksomhed, såfremt du anmoder herom. Kun de personer, som anmoder om
det, vil modtage e-mails eller andre meddelelser/opkald fra os med
nyhedsbreve, tilbud, mv. Du har altid mulighed for efterfølgende at
angive, at du ikke fremover ønsker at modtage henvendelser fra os.
Dine
oplysninger bliver alene gjort til genstand for koncern intern
behandling og videregivelse i enheder og selskaber tilhørende Viasat,
herunder datterselskaber og associerede selskaber samt til
databehandlere, der behandler oplysningerne på vegne af og efter
instruks fra Viasat. Oplysningerne vil ikke uden indhentelse af dit
samtykke blive gjort til genstand for anden ekstern videregivelse.
Viasat hverken benytter eller videregiver dine personlige oplysninger
til markedsføringsmæssige formål, herunder til udsendelse af e-mails
med reklameindhold, medmindre du har anmodet om og accepteret dette.
Sikkerhed på Viasat.dk
For
at du skal få den mest relevante information og den bedste service, når
du besøger Hjemmesiden, bruger vi teknologier til at indsamle, behandle
og sortere oplysninger om, hvordan du og andre besøgende bruger vores
hjemmeside.
Vi indsamler informationen ved hjælp af såkaldte cookies
og din computers ip-adresse. Din personsikkerhed, når du færdes på
vores hjemmeside, er en vigtig del af vores kundepolitik. Vi lever op
til alle regler i persondataloven, så du kan føle dig tryg når du
færdes på Hjemmesiden.
Hvad er cookies?
En
cookie er en lille fil med information, som en hjemmeside gemmer
permanent på din computers harddisk, så hjemmesiden kan genkende din
computer. En anden type er sessionscookies. De knytter sig midlertidigt
til din computer, når du besøger hjemmesiden, men forsvinder igen, når
du lukker siden. Det vil sige, at de ikke lagrer sig permanent på din
harddisk. De fleste virksomheder anvender cookies på deres hjemmesider
for at forbedre brugervenligheden, og cookies kan hverken gøre skade
eller øge risiko for virus e.l. på din computer.
Hvordan bruger Viasat oplysninger fra cookies?
Vi bruger de ikke-personlige oplysninger fra cookies til statistiske formål og til at gøre vores hjemmeside mere brugervenlig.
Den
information, vi får fra cookies, bruger vi bl.a. til at undersøge, hvor
mange besøgende vi har, og hvordan de færdes på vores hjemmeside. Vi
kan se, hvilke hjemmesider besøgende kommer fra, og vi kan se hvornår,
hvor længe og hvordan, de besøgende bruger informationer på vores
hjemmeside. Det giver os viden om, hvilke sider der fungerer godt, og
hvilke sider vi skal ændre.
Har du foretaget en bestilling
eller et køb på vores hjemmeside, kan vi bruge dine oplysninger i
renset form i en større undersøgelse eller analyse om f.eks. besøgendes
købsadfærd. Vi bruger ikke dine personlige oplysninger eller
oplysninger om, hvad netop du har købt. Undersøgelserne bliver lavet af
os eller af en af vores samarbejdspartnere.
Kan jeg fravælge cookies?
Hvis
du gerne vil vide, hvornår din computer modtager en cookie, kan du
indstille din browser til at give dig besked om det. På den måde har du
mulighed for selv at acceptere eller afvise en cookie. Din computer kan
også opsættes til helt at afvise cookies. Du skal dog være opmærksom
på, at ændringer i din browser kan betyde, at funktioner på vores
hjemmeside ikke længere virker optimalt.
Hvornår skal jeg bruge personlige oplysninger?
Når
du vil ændre dit abonnement, tilføje eller afmelde tillægsprodukter
mm., kan det være nødvendigt at oplyse dit kundenummer eller
kortnummer. De personlige oplysninger sikrer, at vores system forbinder
dig til de rigtige data om dit abonnement, forbrug osv. Vi bruger ikke
informationerne til andre formål.
Har du spørgsmål?
Ønsker
du mere information om din personsikkerhed og rettigheder som
internet-bruger, kan du kontakte Forbrugerstyrelsen eller kigge på
net-tjek.dk. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer i forbindelse med
dit besøg på Hjemmesiden eller vores indsamling af oplysninger om
dig,,er du velkommen til at kontakte os: Viasat A/S, Wildersgade 8,
1408 København K, Tlf.: 77 30 55 00.