Gustav & Linse på udebane
Følg med, når Bryggens bedste bryster og Frederiksbergs strammeste balder sammen kaster sig ud i de vildeste eventyr - til vands, til lands og til stor morskab for alle, når det umage par til efteråret går i luften.
Det er ikke hver dag, Gustav fra For lækker til love og Divaer i junglen bevæger sig uden for Frederiksberg. På samme måde er Linse fra Familien fra Bryggen heller ikke meget for at komme for langt væk fra sin elskede bydel på Amager. Men nu river TV3 de to realitystjerner ud af deres ellers så trygge københavnske rammer og kaster dem ud i ekstreme situationer i en rejsereportage, hvor de to ret så selvsikre stjerner for alvor kommer på udebane.
I hvert program får Gustav og Linse en ny mission. De skal rejse ud i verden og plante et flag på en ukendt destination. Spørgsmålet er bare, hvor flaget skal plantes. Og hvad der vil ske på deres vej dertil. Gustav og Linse aner nemlig intet om, hvilke strabadser, dyster og udfordringer de bliver udsat for undervejs, og det kaster brystbomben fra Bryggen og Frederiksbergs faste balder ud i alt fra fiskekuttertur i hård sø på Vesterhavet til elektro-akupunkturmassage i Japan. Mødet mellem det umage københavnske par og de lokale kan nok få det til at ryste i både barmen og buksen – hos alle parter.
Så vær med fra første take-off, når den barmfagre Bryggetøs og latinloveren fra Frederiksberg spænder rygsækken og ruller af sted med den lyserøde kuffert for at indtage Danmark, Europa og resten af verden i Gustav & Linse på udebane.
Fakta:
Antal programmer: 13
Premiere: Den 20. august
Sendedag: Mandage klokken 20.00 på TV3
Viasat - Film sport og TV via parabol, Kabel-TV og IPTV 




