Reach for Change

Viasat indledte i 2014 et samarbejde med non-profit-organisationen Reach for Change, der har til formål at forbedre hverdagen for børn i Danmark.

reachforchange-logo.png

Reach for Change

Viasat og Reach for Change

Vi tror på, at når man samler de dygtigste kompetencer og ressourcer fra den kommercielle og socialøkonomiske sektor, så har vi rigtig gode betingelser for at skabe social forandring til gavn for sociale entreprenører og børn i Danmark.

Derfor tilbyder vi med vores inkubationsprogram nytænkende, modige og passionerede sociale entreprenører muligheden for at udvikle deres innovative metoder og arbejde til bæredygtige ventures, således at der skabes social værdi og vedvarende effekt for rigtig mange børn. Vores inkubationsprogram har en levetid på op til fem år og består af finansiering, forretningsudvikling og adgang til netværk og vores medieplatform.

Game Changers 2015

2014 GAME CHANGERS-kampagnen

I forbindelse med vores samarbejde lancerede vi for første gang i 2014 GAME CHANGERS-kampagnen, hvor Viasat, TV3 og Reach for Change søgte efter ildsjæle, der gerne ville give danske børn en bedre hverdag. Vi tror nemlig på, at der kan gøres mere for at hjælpe flere børn godt på vej. Børnene er vores fremtid, og vi skal investere i dem. Vi modtog rigtig mange forslag, hvilket vidner om, at der er mange passionerede mennesker, som gerne vil gøre en forskel for børn. Det betyder også, at der er mange, der har brug for hjælp til at få gjort deres ide til virkelighed.

fit-for-kids.jpg

Reach for Change - Fit for Kids

Årets Game Changer 2014

Årets Game Changer 2014 blev Pelle Plesner med sit projekt Fit for Kids. Efter at have pitchet sin ide for et børnepanel og en jury, der bl.a. bestod af Viasat- og TV3-chefer, Bolette Christensen fra Børnefonden og minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold Manu Sareen, kunne Pelle Plesner lade sig hylde som vinder og inkassere 450.000 kr. til videreudvikling af Fit for Kids-projektet.

De øvrige finalister blev også tilbudt en plads i vores non-finansielle inkubationsprogram, og vi glæder os således til at hjælpe både Coding Pirates, StopMob og Fit for Kids med at udvikle og skalere deres arbejde til effektfulde og bæredygtige organisationer.

Læs mere på www.reachforchange.dk og mtggamechangers.com/

Viasat arbejder sammen med Reach For Change - en non-profit organisation, der arbejder for at forbedre forhold for børn og unge